I Cinque Terre, placeret mellem bjerg og hav, er dyrkningen af vin og oliven essential for at villigeholde dette landskab formet af mennesket. Menneskets hundredaarige kamp for at fravriste havet nok jord til deres levebrod har skabt et egentstående landskab, men med en extrem sårbarhed, hvilket er bevist af oversvømmelsen i oktober 2011. Bevarelsen af landskabet starter med rengørelse af udyrkede terrasser og fortsætter med genopbygning af ‘tørre mure’ som afgrænser terrasserne, kaldet cian. Det er fundementalt at kunne kontrolere vandet, som løber ned af bakkerne og ender i havet og at afværge risikoer for stenskred. Den antikke teknik, udelukker brug af cement, men bruger sten af enhver form og størrelse, som garantere jordens afdræning, og tillader vegatationen at forstærke den. Bygge og genbygge bliver en uafbrudt og nødvendig dialog med jorden.
Til den uophørlige opgave med vedligeholdelse af terrasserne bruger vi en betydlig del af vores tid når vingården tillader det. På de genvundne terrasser planter vi ny vin, som med lidt tålmodighed producere i fremtiden. Tlstedeværelsen af de tørre mure giver baggrund for biodiversitet, ved at være grosted for en lang række plantearter (Sedum, Inula Viscosa, Violaciocca, Parieteria, Valerianw … ) og dyrearter (slanger, mus, muldvarp, grævling, ilder, skorpioner, firben, regnorme osv.)